NAV fra microsoft er et komplet ERP/virksomhedssystem. Systemet tilbyder bredere og dybere funktionalitet end e-conomic og Uniconta. I NAV finder du håndtering af mange regnskaber, intercompany, budgettering, likviditetsstyring, anlægsaktiver, lagermodul, salgsordre, fakturering, indkøbsordre, varedisponering, montageproduktion, sagsstyring, produktionsstyring og servicestyring.
Rollecenter giver overblik og nem adgang
I NAV tilknyttes hver bruger et rollecenter. Når medarbejderen starter NAV, har han/hun straks alt der er brug for i ét skærmbillede. Brugeren præsenteres også for hjælp til at håndtere sin dagligdag mere effektivt. Det sker via små bokse, der fortæller f.eks. hvor mange ordrer der er forsinket, hvilke der kan faktureres m.v.
Outlook, web, tablet og smartphone
NAV er integreret med Outlook. Modtager man en mail fra en kunde, viser NAV– direkte inde i mailen, hvilken saldo kunden har, om han har åbne ordrer m.v. I mailen kan man også lave tilbud til kunden med opslag i vare/priskartoteket
NAV kan både køre i skyen og på egen server. Brugerfladerne er Windows, Web, Tablet og smartphone.
Hvem skal vælge NAV
NAV er et system med en meget udbygget funktionalitet. Det kan spare tilretninger, men det betyder omvendt, at systemet er tungere at bruge i det daglige, end f.eks. Uniconta.
Man skal vælge NAV, hvis man har behov for mange funktioner, der ikke findes i de mindre systemer på markedet. Er man på udkig efter produktionsstyring, er NAV det oplagte valg. Har man brug for at lave mange eller dybe tilretninger, vil NAV også være det bedste valg.
Ønsker man at alle funktioner skal være indbygget i samme system, så man ikke skal tilkoble 3.parts moduler, kan NAV også være det bedste valg. Her skal man dog være obs på, at 3. partsmodulerne ofte har en bedre funktionalitet og større brugervenlighed, end den indbyggede funktionalitet i NAV.
Hvem bør kigge efter et andet system
Er man en virksomhed med under 30 ansatte, skal man have meget specielle behov, for at skulle vælge NAV. NAV er betydeligt mere krævende at indføre, både i egen tid og i betalbar tid til eksterne konsulenter. Af samme grund skal man regne med, at NAV koster faktor 2 til 4 af Uniconta og e-conomic.
De årlige driftsudgifter er også markant større, dels i form af dyrere leje pr. bruger, dels fordi NAV ikke kan opdateres uden hjælp fra din forhandler, og det koster.